Spring til indhold

Marte Meo

Marte Meo betyder  "Ved egen kraft" på latin. Alle mennesker har mulighed og potentiale til at udvikle kommunikation i samspil med andre mennesker.
Vi har naturlige samspilskompetencer. Ved at identificere disse og fokusere på dem, så kan vi udvikle disse samspilskompetencer både hos os selv og de mennesker vi er i samspil med.

Marte Meo er en metode til udvikling af samspil

  1. En interaktionsanalysemetode. I kommunikationsarbejde betyder interaktion: Analyse af handlinger mellem 2 parter i en kommunikation. Inter = mellem. Actio = handling.
  2. Der anvendes video til at forbedre, etablere eller reetablere samspillet mellem mennesker.
  3. Interaktionsanalysen gør det muligt at finde det enkelte menneskes kompetencer.
  4. Videoen giver mulighed for at formidle disse kompetencer og dermed for udvikling.

Der er grundlæggende 2 typer af interaktioner mellem barn og voksen

Interaktion 1:

  • Barnet tager et initiativ.
  • Den voksnes reaktion på barnets initiativ.
  • Barnets reaktion på den voksnes reaktion

    Eller:

Interaktion 2:

  • Den voksne tager et initiativ.
  • Barnets reaktion på den voksnes initiativ
    …..og her fra 1.

Udviklingsstøttende samspil tager udgangspunkt i barnets initiativer.

Så tager man udgangspunkt i det barnet er optaget af (motivation)
og med afsæt i barnets nærmeste zone for udvikling (udviklingstrin).

Der er grundlæggende 4 former af initiativer i al samspil.

  • Mennesket ser på noget.
  • Mennesket siger noget.
  • Mennesket viser følelser.
  • Mennesket handler.

Formålet med Marte Meo er at udvikle udviklingsstøttende samspil.

I udviklingsstøttende samspil ses initiativerne og der gøres noget godt ved dem.

I Marte Meo arbejder man med kommunikative elementer. Disse elementer er det gode man gør i et udviklingsstøttende samspil. De kommunikative elementer er på skift tilstede i udviklingsstøttende samspil.

Marte Meo som hjælp til løsning

Marte Meo er en metodik, hvor man kan få hjælp i en bestemt problemstilling, til at se hvilke kommunikative elementer i et samspil, som barnet kan, og hvilke elementer det skal have hjælp til, og hvor den voksne er bevidst, om sin egen indflydelse på samspillet.

Marte Meo forløb

Her følger i korte træk en beskrivelse af et Marte Meo forløb.

  1. Nogen beder martemeoterapeuten (MMT) om hjælp. De formulerer selv problemet, helst i én sætning.
  2. Barnet filmes i samspil med en voksen og/eller andre børn i 2 forskellige situationstyper.
  3. MMT går hjem og analyserer videooptagelserne, finder det første arbejdspunkt og klip der kan illustrere arbejdspunktet.
  4. De udvalgte klip vises og MMT gennemgår hvordan de voksne kan hjælpe og støtte barnet. Det tager ca. 45 minutter.
  5. Efter 2 - 4 uger laves der en ny optagelse.
  6. Proceduren fortsætter til problemet er løst, ofte mellem 4 og 6 gange.

Når udvalgte klip vises

  1. MM-terapeuten viser, hvad de voksne gør, som hjælper barnet i den problematik, som ønskes løst.
  2. Det gode samspil bliver fremhævet og belyst ved tilbagemeldingen. De voksne får et arbejdspunkt.
  3. I hverdagen skal arbejdspunktet så øves, så det sker så mange gange som muligt.
  4. De voksne omkring barnet gør det, som hjælper og støtter barnet, så meget som muligt.
  5. "Udviklingen sker ved egen kraft. Det, der er kunsten, er at få øje på og gøre mere af det, der hjælper barnet".

Hvorfor Marte Meo?

Fordi metodikken bygger på den moderne udviklingspsykologiske viden om udviklingsstøttende samspil.

  1. Der er en klar aftale om, hvad der skal arbejdes med.
  2. Vi taler sammen om billeder på en video og en videovisning sikrer, at man taler om det samme.
  3. På en videooptagelser kan man se mange ting, som man ikke opfatter i hverdagen, fordi det går så hurtigt.

Kommunikative elementer

I Marte Meo arbejder man med kommunikative elementer. Disse elementer er det gode man gør i et udviklingsstøttende samspil.

De kommunikative elementer er på skift tilstede i udviklingsstøttende samspil. Det betyder:

  1. At se barnets initiativ (se, sige, føle og handle).
  2. At sætte ord på barnets initiativ.
  3. At bekræfte barnet.
  4. At følge barnets initiativer.
  5. At hjælpe barnet med at udvælge bedre initiativer.
  6. At vente.
  7. At sætte ord på sig selv.
  8. At sætte ord på andre børn.
  9. At være bevidst om turtagning.
  10. At markere tydelig start og slut.
  11. At udvise positiv ledelse.

Positiv ledelse

Positiv ledelse er et vigtigt element, når barnet skal lære nyt eller når noget er svært. Det er vigtigt at forstå, at udviklingsstøttende samspil ikke betyder, at barnet bestemmer.

Det betyder, at den voksne er en empatisk, handleanvisende autoritet i de situationer, hvor der skal læres nyt eller i svære situationer. Her bruges flere af elementerne i udviklingsstøttende samspil.

Det er den voksnes viden om at noget er nødvendigt, der er udgangspunktet for samspillet i disse situationer.



Feedback

Sidst opdateret

02.11.2018

Ansvarlig redaktør

Anders Vestergaard Lundsbjerg